Organisering af tegninger med AutoCAD - 5 sektion

KAPITEL 22: LAG (lag)

Da jeg var barn, var jeg fascineret af vinduerne i de store papirvarebutikker i Mexico Citys historiske centrum. I dem kan man finde tegne- og plastikudstyr, der, bare man ser dem, giver lyst til at bruge dem. Der er linealer og firkanter af alle slags, potter med pensler i forskellige størrelser og tykkelser, samlinger af oliefarver og krukker med pastelfarver; skinnende etuier med indvendig svamp eller skumbeskyttelse, indeholdende præcisionskompasser og andre fine instrumenter. Alt dette dekoreret med farvet papir, salgsskilte og endda menneskefigurer af træ.
Af alle de hypnotiserende produkter var der to, der fangede min opmærksomhed, selvom deres dage i dag nok er talte på grund af pc'en og programmer som Autocad, hvis ikke de allerede er forsvundet fuldstændigt. En af dem var en metallisk enhed med et hul, hvor en indisk blækspids var tilpasset og et ben, der fungerede som guide på nogle bogstavskabeloner. De kaldte den en "krabbe", forestiller jeg mig på grund af dens form, og den blev brugt til netop at skrive al teksten på planerne med kinesisk blæk.
Den anden var en slags presse, der var tilpasset toppen af ​​tegneborde. Da låget blev fjernet, havde det små cirkulære stolper, hvori mønstrede acetater blev indsat. Disse stillinger tjente til at tilpasse disse acetater perfekt, så den kombinerede tegning af flere undgik behovet for at lave nye planer. Hvis du ville se tegningen uden et bestemt element, for eksempel uden dimensioner, så blev acetatet, der indeholdt dem, fjernet, og en heliografisk kopi af resten blev taget, hvilket gav anledning til en plan.
Metoden havde selvfølgelig ubestridelige fordele. Hvis flere tegnere var involveret i at udarbejde planer, så kunne hver især fokusere på et bestemt element. Ved udformningen af ​​en bygning kunne alle tegningerne f.eks. have grundens grænser som fælles komponent, så kunne kun grundplanerne placeres i et acetat, i andre væggene pr. etage, i atter andre de elektriske og hydraulisk installation. Hvis man ville se væggene sammen med dørene og den elektriske installation, så blev de tilsvarende acetater justeret, hvilket sparede en del arbejde.
Med dette princip i tankerne kan vi i Autocad bruge lagene. Vi skal definere et navn for hver enkelt og beslutte, på hvilket lag hvert objekt skal forblive. På denne måde, og som vi vil se i de følgende afsnit, kan vi aktivere eller deaktivere lagene, så deres elementer vises eller forsvinder fra tegningen, som om vi tilføjede eller fjernede acetater. Derudover er det med lagene muligt på en organiseret måde at styre bestemmelsen af ​​objekternes egenskaber. For eksempel kan vi for laget "skjulte linjer" definere en blå farve, og linjestilen er prikket, som vi så i kapitel 7. Således vil alle de objekter, der er placeret på dette lag, have den farve og den farve. . Med hvad oprettelsen af ​​nye planer allerede afhænger kun af plotterne (plotter) og printere og ikke at fjerne eller tilføje elementer før udskrivning.
Det skal siges, at definitionen af, hvor mange lag, der skal bruges, og hvilke navne de skal have, kan bestemmes af dig, selvfølgelig afhængigt af dit specifikke arbejde. Men i forskellige brancher er der allerede standarder for brug af lag. Disse standarder varierer afhængigt af den specifikke branche og kan også have særlige forhold i hver virksomhed. Så det ville være langt og frugtesløst at uddybe det. Glem ikke, at arbejde med Autocad i virksomhedsmiljøer indebærer at kende de kriterier, der bruges til at navngive lag og endda andre relateret til linjestile, dimensionsstile, farver osv.
En anden nyttig observation er, at brugen af ​​lag skal planlægges, før man begynder at lave genstande. Selvom det er muligt at oprette lag til enhver tid i Autocad, er sandheden, at dette kan tvinge brugeren til at flytte objekter, der allerede er udarbejdet fra laget, hvilket kan resultere i mere arbejde end nødvendigt.
Dette kan få læseren til at undre sig over, hvorfor vi ikke diskuterede lag før udformningen. Det, der sker, er, at jeg præsenterer lagenes tema i dette afsnit, og ikke før, på grund af et didaktisk udlægningskriterium, som ikke altid er sammenfaldende med den reelle rækkefølge, som programmerne i praksis bruges i.
Så vi insisterer på, at oprettelsen og brugen af ​​lagene er en del af den tidligere planlægning af dit arbejde, men det gav ikke mening at eksponere det, før du overhovedet lavede et objekt med Autocad, da det ville have vist sig at være for abstrakt. koncept.

22.1 Oprettelse af lag

For at oprette lagene, navngive dem og definere deres egenskaber for farve, stregstil, tykkelse og stregstil, bruger vi Lagegenskabsadministratoren, som vises med den første knap i Lag-sektionen på fanen Hjem. Dette er en dialogboks, der består af to ruder. Den til venstre viser en trævisning af de optagede laggrupper og filtre, som vi vil dække senere i dette kapitel. Til højre er listevisningen, som viser lagene baseret på gruppen eller filteret, der er angivet til venstre. I det panel ser vi hans navn og hans forskellige egenskaber.

Som det kan ses, er der per definition et lag kaldet 0. Dette lag har unikke egenskaber, som vi vil studere i det næste kapitel dedikeret til blokke. Hvis vi ikke opretter noget lag, hører alle objekterne til lag 0 og får de egenskaber, som dette lag har, medmindre vi definerer forskellige farve- og linjetykkelsesegenskaber for dem individuelt.
For at oprette et nyt lag bruger vi den tilsvarende knap på Manager-værktøjslinjen. Lagnavne kan indeholde op til 255 tegn, men som det ofte er tilfældet i disse tilfælde, er navne, der er korte, men beskrivende nok bedre. Derudover har vi allerede nævnt, at hvis du bruger Autocad i en virksomhed, skal du højst sandsynligt følge reglerne herom.
Når et lag er oprettet, kan vi angive dets egenskaber for farve, tykkelse og linjestil ved at dobbeltklikke på egenskaben for at ændre. Hvilket vil give os de dialoger, vi allerede har set i kapitel 7.

Egenskaben Plot Style er emnet for kapitel 30, men lad os gå videre med at sige, at det er muligt at definere, at objekterne i hvert lag udskrives med forskellige linjetykkelser og farver end lagets, i henhold til en plotstil, så at udskrivningen en plan mere fleksibel.
En anden mulighed, som administratoren giver os, er, at vi kan vælge, hvilke lag der skal udskrives, og hvilke lag der ikke skal. Med et klik på det tilsvarende ikon i Plot-kolonnen forhindrer vi det nævnte lag i at udskrives. Vi kan således tilføje til vores tegning, i et lag til dette formål, objekter, der fungerer som reference eller med relevant information at arbejde med, men som ikke skal forblive i de endelige planer.
Hvis vi allerede har oprettet alle de nødvendige lag, kan vi gøre et af dem til det aktive lag, så alle de objekter, der er tegnet fra det øjeblik, hører til det pågældende lag. Til det klikker vi på et lag og bruger derefter den tilsvarende knap på værktøjslinjen. Et dobbeltklik på laget har samme effekt. I alle disse tilfælde afspejler kolonnen "State" lagets tilstand. Hvis vi er i tegneområdet, kan vi ændre laget ved at vælge det fra listen over lag i båndafsnittet.