…for nu…

Lige da nostalgien efter at ændre kontekst begynder at kradse... Jeg deler et af de bedste farvel, jeg har set fra en af ​​mine mentorer.

Da jeg ikke havde lyst til at inkludere dig i den generelle og institutionelle afskedsmail (du er noget andet), vil jeg gerne fortælle dig, at:

Da han er 09:30 den 28. juni 2013, efter vor Herres fødsel, afslutter undertegnede sin opholdsperiode på kontoret, der ligger på dette sted kaldet Honduras.

Min lille disposition for sentimentalitet og tåreprøver er velkendt, selvom jeg for at være ærlig må bekende en indre bevægelse af sorg og rastløshed. Og det er, at hvert sted, du er, efterlader du noget og noget, du tager med dig. Det andet er gode ting, det første håber jeg også.

Jeg stemmer kraftigt på, at jeg ikke kan afvise, at det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer alle, og at selvom I er store fagfolk, hver især i jeres facet, kan jeg ikke ignorere, at I er bedre mennesker (et faktum, der demonstreres af, hvad I har måttet udholde med mig).

Jeg ønsker dig ikke held og lykke, for det vil du helt sikkert have. Kun at du fortsætter med fødderne på jorden og at de ikke sælger dig små spejle (det vigtige er altid det vigtige i ethvert land) og det ved de spanske baskere noget om.

Et stort kram til jer alle, og vi ses

Agur eta laster ikusiko dugu

Jeg vil have tid ved daggry til at forberede noget med den følelse, som en Herba Life-smoothie bringer, når kun vagternes fløjter blæser, og den snurrende fjernsyn, der husker, at den lokale kanal allerede har sendt sine folk til hvile.

Jeg har altid sagt, at den eneste måde at forlade noget, du gør, og som du værdsætter så meget... er at finde noget andet, der er lige så spændende som kunsten at georyge på den eneste måde, jeg ved hvordan – til det yderste. Og det øjeblik er kommet lige i dag, hvor en cyklus lukker og en ny begynder.

For nu er der ikke meget mere at sige. Der er tråde at forbinde, relationer at genbruge, venskaber at bevare... det er ikke noget nyt. Fra det nye: At integrere et multidisciplinært team på højt niveau, designe et Paradigme-system, bruge Metric 3 og tænke på at bringe Land Administration Domain Model til virkelighed... er nok adrenalin til at adskille grænsen mellem røgen af ​​kaffe og den fortættede version af inspiration.